ØNSKER DU AT BLIVE VARSLET VIA SMS ?
Normalt informerer vi beboere i god tid om møder, aflukning for varme osv. Det sker med omdelt brev eller ved opslag. Af og til opstår der en akut udfordring, hvor vi ikke kan varsle som nævnt. Boligforeningen har derfor lavet en aftale med et firma om at sende varsling pr. SMS til de berørte beboere, når vi får brug for detr.
Operatøren har adgang til en database, med alle danske mobilnumre. Firmaet udsender SMS til alle mobiltelefoner i husstanden, som er kendt (registreret som hjemmehørende) på de berørte boligadresser.
Har du et taletidskort, en firmatelefon som ikke er registreret på boligadresse, eller er din telefon registreret på en anden (tidligere) adresse, kan du nedenfor tilmelde dit mobilnummer, som du ønsker at modtage varsling på. Boligforeningen får ikke kendskab til dit telefonnummer.
Du kan til enhver tid afmelde mobilnummeret.








