Toilettet er stoppet
Kan toilettet ikke trække ud, kan det skyldes, at det er stoppet, eller at cisternen er gået i stykker.
Hvad kan du selv gøre?
- Tjek, om der kommer vand ned i toilettet, når du trækker ud. Hvis der ikke kommer vand ud, kan det være fordi, der er lukket for den hane, som sidder bag toilettet. Hvis den er lukket, så åben for den.
- Hvis der kommer vand ned, så sidder der en prop. Tag en spand vand og hæld den forsigtig ned i toilettet, indtil toilettet er næsten fyldt. Det kan skabe så stort et tryk, at proppen forsvinder.
- Fungerer toilettet fortsat ikke, skal du kontakte ejendomsfunktionæren i åbningstiden, som vil sørge for at sende en til at reparere toilettet. Indtil toilettet er repareret, kan du stadig bruge toilettet, hvis du slutter af med at skylle ud ved at hælde en spand vand i kummen.
Løser det ikke problemet?
Kontakt da vores ejendomsfunktionær i kontortiden, eller send din fejlmelding pr. e-mail.